For danske virksomheder
Eksport rådgivertilskud: op til 150.000 kr. til din vej ind på et nyt marked
Danske SMV'er kan få 50 % i tilskud til ekstern rådgivning, når de forbereder sig på et nyt eksportmarked. Jeg er godkendt og registreret rådgiver under ordningen, og jeg har 20 års erfaring med at åbne markeder i mere end 22 europæiske lande.
50 %
Tilskud til støtteberettigede rådgivningsudgifter ekskl. moms
150.000 kr.
Maksimalt samlet tilskud pr. virksomhed
300.000 kr.
Rådgivningsudgifter der kan lægges til grund
3-6 mdr.
Typisk varighed af et rådgivningsforløb
Sådan bruger du tilskuddet
Der tilbydes tilskud på 50 % af afholdte støtteberettigede udgifter ekskl. moms til rådgivning. Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre 150.000 kr. Ved tilsagn betyder det i praksis, at din virksomhed afholder og betaler projektrelevante rådgivningsudgifter på op til 300.000 kr. ekskl. moms og modtager et tilskud på 50 % heraf. Egenfinansieringen er kontant og udgør 50 %.
Tilsagn tildeles efter point, og kun de bedste ansøgninger får midler. Derfor betyder forberedelsen alt: et skarpt markedsvalg, et realistisk potentiale og en klar plan for, hvad rådgivningen konkret skal levere. Det er præcis den del, jeg hjælper med, inden du søger.
Hent den fulde guide som PDFDet kan jeg levere under ordningen
- Markeds- og segmentanalyse for det nye marked
- Markedsundersøgelser og konkurrentbillede
- Go2market-strategi og -plan
- Salgskanal- og distributionsstrategi
- Kommunikations- og positioneringsplan
- Forberedelse af partner- og distributørsøgning
Alle aktiviteter skal være analyserende, forberedende, planlæggende eller opfølgende og nødvendige for at lancere et produkt på et nyt marked. Der gives ikke tilskud til drift eller til egentlig eksportaktivitet.
Vilkår og krav
Det skal du vide
Ansøgningsrunder
Der anvendes ansøgningsrunder med forud definerede åbnings- og lukkedatoer og specifikt allokerede tilskudsmidler til den enkelte runde. Åbnings- og lukkedatoer:
- 2. marts til 9. marts 2026
- 18. maj til 26. maj 2026
- 21. september til 28. september 2026
- 18. januar til 26. januar 2027
- 10. maj til 17. maj 2027
- 30. august til 6. september 2027
- 22. november til 29. november 2027
Alle ansøgninger modtaget i en runde, som opfylder de formelle adgangskrav, læses og vurderes.
Vurderingerne gives som point på en skala fra nul til fem på de valgte vurderingskriterier, og tilsagn tildeles efter de på forhånd definerede vurderings- og tildelingskriterier.
Adgangskrav
Din virksomhed skal blandt andet opfylde følgende for at kunne søge:
- Virksomheden er en SMV efter EU-definitionen, dvs. maksimalt 249 ansatte og en omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimalt 43 mio. euro.
- Virksomheden har et dansk CVR-nummer.
- Virksomheden er en erhvervsvirksomhed omfattet af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller lov om erhvervsdrivende fonde.
- Virksomheden modtager mindre end 50 % af sine indtægter fra offentlige tilskud, bidrag, donationer og medlemskontingenter.
- Virksomheden er ikke inden for primærerhverv (valideres på hovedbranchekode).
- Virksomheden beskæftiger minimum 2 årsværk på ansøgningstidspunktet.
- Virksomheden kan modtage de minimis-støtte.
- Virksomheden har aflagt minimum ét årsregnskab.
- Virksomheden skal ind på et nyt marked.
- Der kan kun deltages i ét forløb ad gangen pr. CVR-nummer.
- Projektet må ikke modtage anden støtte fra erhvervsfremmesystemet.
Statsstøtte og de minimis
Støtten ydes efter EU's regler om de minimis-støtte.
Der kan udelukkende ydes tilskud til aktiviteter, der er relateret til et nyt eksportmarked. Et nyt marked betyder, at virksomheden ikke har etableret fysisk tilstedeværelse i det pågældende land. For lande opdelt på delstats- eller regionsniveau, som Kina, USA og Tyskland, gælder det, at tilstedeværelse i én delstat eller region betyder, at en anden delstat eller region i samme land ikke tæller som nyt marked.
Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, til etablering og drift af distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden. Alle aktiviteter skal være nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked.
En virksomhed kan på koncernniveau modtage op til EUR 300.000 i de minimis-støtte over tre år. Ved ansøgning oplyses tidligere modtaget de minimis-støtte, og en de minimis-erklæring skal signeres sammen med tilsagn og partnererklæring.
Vurderings- og tildelingskriterier
Ansøgninger, der opfylder adgangskravene, vurderes efter en pointmodel med to kriterier, hver med 0 til 5 point:
- Potentialet på det nye eksportmarked, herunder det omstillings- og forretningsmæssige potentiale samt realiserbarhed, og om tilskuddet reelt får afgørende betydning for virksomhedens udvikling på kort og lang sigt.
- Virksomhedens organisatoriske og økonomiske kapacitet samt jobskabelse, herunder kompetent ledelse, bestyrelse eller advisory board, erfaring med eksterne videnskilder og evnen til at realisere økonomiske målsætninger.
Tilsagn gives til de bedste ansøgninger med en samlet score på 7 point eller derover, i rækkefølgen 10, 9, 8 og 7 point, indtil puljen er brugt. Alle andre modtager afslag.
Bliver midlerne opbrugt i en pointkategori, prioriteres først ansøgninger fra det spor, der hidtil har fået færrest tilsagn, dernæst ansøgninger modtaget først efter journalnummer.
En ansøgning er rettidigt indsendt, når der er trykket indsend inden fristen, og der efterfølgende er modtaget kvittering på mail.
Tilskud og egenfinansiering
Der tilbydes tilskud på 50 % af afholdte støtteberettigede udgifter ekskl. moms til rådgivning. Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre 150.000 kr.
Ved tilsagn betyder det i praksis, at deltagervirksomheden afholder og betaler projektrelevante rådgivningsudgifter på op til 300.000 kr. ekskl. moms og modtager et tilskud på 50 % heraf. Egenfinansieringen er kontant og udgør 50 %.
Deltagelse kræver derfor en vis likviditet, da virksomheden selv bærer hele rådgivningsudgiften indtil udbetaling af tilskuddet.
Støtteberettigede aktiviteter og udgifter
En udgift er støtteberettiget, når:
- udgiften er afholdt i projektperioden,
- indkøbet af rådgivningsydelsen er markedsafsøgt før indgåelse af bindende aftale,
- den bindende aftale med rådgiver er indgået efter markedsafsøgning og efter signering af tilsagn,
- udgiften er projektrelevant og kan henføres til den ydelse, der er beskrevet i ansøgningen.
Der kan ydes støtte til eksterne rådgivningsydelser som markeds- og segmentanalyser, markedsundersøgelser, go2market-strategi og -plan, salgskanalstrategi, kommunikationsstrategi samt hjælp til certificering, varemærkeregistrering og patenter.
Aktiviteterne skal være nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked. Kun analyserende, forberedende, planlæggende eller opfølgende rådgivning er støtteberettiget. Der gives ikke tilskud til drift.
Indkøb af rådgivning og krav om markedsafsøgning
Støtten kommer fra offentlige midler og skal administreres efter principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og sparsommelighed. Det betyder, at du skal sikre:
- at indkøb er foretaget på markedsvilkår,
- at der er et rimeligt forhold mellem pris, kvalitet og ydelse,
- at markedsafsøgningen er gennemført, før ydelsen indkøbes.
Der er ingen formkrav til, hvordan markedsafsøgningen foretages, og der kræves ikke dokumentation, men du kan blive bedt om en redegørelse ved stikprøve. I onlinesystemet angives, hvordan markedet er undersøgt, og hvilken rådgiver der er valgt.
Indkøb må ikke ske hos en rådgiver, som virksomheden er interesseforbundet med, for eksempel gennem ejerforhold, familiemæssige relationer eller bestemmende indflydelse.
Projektperiode
Projektet kan gennemføres fra modtagelse af tilsagn med tilhørende partnererklæring og de minimis-erklæring og indtil senest 8 måneder efter. Projektperioden fremgår af tilsagnet.
Udgifter til ekstern rådgivning er først støtteberettigede fra det tidspunkt, hvor markedsafsøgningen er gennemført, og der efterfølgende er indgået bindende aftale med den valgte rådgiver.
Afrapportering, dokumentation og udbetaling
Senest 3 uger efter slutdatoen i projektperioden skal der afrapporteres i onlinesystemet med:
- redegørelse for gennemførte aktiviteter,
- redegørelse for konkrete resultater og leverancer,
- kvalificeret skøn over forventede effekter på omsætning og beskæftigelse 2 og 5 år efter projektophør,
- fakturaer fra de anvendte rådgivere samt betalingsdokumentation,
- dokumentation for tidspunktet for indgåelse af bindende aftale med rådgiveren.
Fakturaer skal være udstedt og betalt i projektperioden og efter aftaleindgåelsen, og skal indeholde fakturadato, fortløbende fakturanummer, afsender- og modtageroplysninger, timeforbrug og timepris, beskrivelse af arbejdet, leveringsdato, momsangivelse og klar henvisning til projektet.
Udbetaling sker til virksomhedens NemKonto senest 30 dage efter indsendt afrapportering. Operatøren kan tilbageholde eller kræve støtte tilbagebetalt, hvis vilkårene ikke er overholdt, og dokumentation skal kunne fremskaffes frem til 31.12.2039.
Vilkårene er gengivet efter Virksomhedsguidens beskrivelse af ordningen og kan blive ændret. Kontrollér altid de aktuelle vilkår hos Virksomhedsguiden og dit Erhvervshus.
Godkendt og registreret rådgiver
Lad os få din ansøgning til at pege på et marked, der kan bære
Skriv eller ring, så tager vi en uforpligtende snak om dit nye marked, hvad rådgivningen skal indeholde, og hvordan du står stærkest i den kommende ansøgningsrunde.